Test dig selv: Kan du blive dansk statsborger?

Denne uge blev de 40 spørgsmål, som skal besvares, hvis man ønsker dansk statsborgerskab, offentliggjort. Test dig selv her.

Hvad fortæller den runesten, som Harald Blåtand rejste i Jelling omkring 965? Det er et af de 40 spørgsmål, som er i den nye indfødsretsprøve.

“Jeg bestod ikke… Der er en masse spørgsmål, som ingen dansker kan besvare. Skræmmende!”

“Bestået:)”

“72,5% rigtige uden overhovedet at have åbnet et bog. Hvis man bare anstrenger sig en lille smule, så klarer man testen. Jeg synes ikke, man skal komme og sige, at testen er svær og uretfærdig. Det kunne have været meget værre.”

111“Hvad sker der seriøst! Ikke engang en ældre dansker kan bestå den der!”

De sociale medier var fulde af kommentarer om den nye indfødsretsprøve, som blev afholdt for nye statsborgerskabsansøgere tirsdag.

Ansøgerne havde 45 minutter til at klare prøven, som bestod af 40 spørgsmål, og de 35 var baseret på et pensum, som ansøgerne kunne læse inden prøven. Fem spørgsmål var helt aktuelle. For at bestå skulle ansøgerne svare rigtigt på 32 spørgsmål.

Indfødsretsprøven blev vedtaget af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. Den nye prøve indebærer også strammere krav til ansøgernes danskkundskaber og deres evne til selvforsørgelse.

Kan du bestå prøven og blive ny dansk statsborger? Test dig selv her:

http://www.indfodsretsprove.dk

 

© http://www.dr.dk/nyheder/indland/test-dig-selv-kan-du-blive-dansk-statsborger

Politikere består indfødsretsprøve trods balletproblemer

Dansk Folkepartis ordfører var – ligesom de andre ordførere – ved at kløjs i ‘Sylfiden’, men klarede sig fejlfrit igennem.

Er du klog nok til at blive dansk statsborger?

Hvad handler balletten ‘Sylfiden’ egentlig om? Det har de danske politikere svært ved at svare på. På billedet ses den danske balletdanser Anna Lærkesen i August Bournonvilles ballet.

Indfødsretsprøven er til debat igen. Er den for svær? Relevant? Da de 40 spørgsmål primært drejer sig om historie og kultur, har DR Nyheder forsøgt at få ordførerne for det sidste område til tage prøven. Nogle har ikke haft tid. Nogle er ikke vendt tilbage. Fire er med på legen.

Heriblandt de Radikales Zenia Stampe og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, selv om sidstnævnte protesterer en smule over, at de, der ellers bliver præsenteret for testen, i modsætning til ordførerne har haft tid til at forberede sig.

Jeg kan ikke se, hvorfor det skal være en forudsætning for at blive dansk statsborger, at man skal kunne svare på detaljerede spørgsmål om Sylfiden eller Olsen Banden.

JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN, ENHEDSLISTEN

Derudover er der et par reserver med. Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, som ellers er indfødsretsordfører.

Partiets kulturordfører er Søren Søndergaard, der siger:

– Jeg er ret sikker på, at jeg ikke vil bestå den. Det der med Olsen Banden tror jeg ikke, at jeg kan. Jeg ligner også lidt en tyrker, så det er vel ligemeget, siger kulturordføreren, der i øvrigt ikke havde tid til at tage testen med DR Nyheder, da han var på vej til et møde.

Afløseren, Johanne Schmidt-Nielsen, bestod testen med 36 rigtige ud af 40 mulige. Kravet for at bestå er 32 rigtige.

Trods den overbevisende præstation har hun ikke meget til overs for indfødsretsprøven.

– Det er en absurd test. Jeg kan ikke se, hvorfor det skal være en forudsætning for at blive dansk statsborger, at man skal kunne svare på detaljerede spørgsmål om Sylfiden eller Olsen Banden, siger Johanne Schmidt-Nielsen, der havde problemer med netop de to spørgsmål.

– Men jeg gættede rigtigt.

Pensum på 144 sider

For de personer, der søger om dansk statsborgerskab, er indfødsretsprøven kulminationen på et pensum på 144 sider. Det er de 144 sider, de bliver hørt i til prøven.

– Det betyder, at de, der er vant til at terpe, har betydeligt bedre chancer end dem, der er knap så stærke bogligt. Det er uddannelsessnobberi. Hvad med dem, der er gode håndværkere? Er de så mindre danske?, spørger Johanne Schmidt-Nielsen.

Zenia Stampe bestod med 38 rigtige, men er heller ikke synderligt begejstret for prøven, der ifølge kulturordføreren er alt for svær “og bygger på et meget elitært og snobbet dannelsessyn”.

Det spørgsmål burde ikke være med. Ligesom det med Olsen Banden heller ikke burde det.

VENSTRES PREBEN BANG HENRIKSEN OM ‘SYLFIDEN’-SPØRGSMÅL

– Jeg mener ikke, at man kan forlange, at nye danskere skal vide langt mere om dansk kultur og historie end danskere, der er født og opvokset i Danmark. Og så burde testen have mere fokus på nutiden end datiden. Og mere fokus på demokratiske rettigheder, pligter og normer end på gamle balletter og film.

Netop balletspørgsmålet, der drejer sig om August Bournonvilles ‘Sylfiden’ falder også Venstres Preben Bang Henriksen for brystet. Han er medlem af Indfødsretsudvalget og bliver spurgt, fordi Venstres kulturordfører, Britt Bager, ikke har tid.

– Det spørgsmål burde ikke være med. Ligesom det med Olsen Banden heller ikke burde det. Det er meningen, at man skal kunne fortælle om konkrete episoder i dansk historie og kultur, siger Preben Bang Henriksen.

Spørgsmålene om ‘Sylfiden’ og ‘Olsen Banden’ bliver ifølge Venstre-ordføreren for specifikke. Han havde hørt de to spørgsmål omtalt i TV Avisen, inden han tog prøven, hvorfor hans resultat fløj op på 37 rigtige i stedet for 35.

Preben Bang Henriksen mener dog, at indfødsretsprøven og indholdet af den generelt er relevant.

De tre testede ordførere havde allerede taget indfødsretsprøven, da DR Nyheder kontaktede dem, hvorfor vi må stole blindt på, at de fortæller det rigtige resultat.

Aldeles glimrende prøve

Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, blev testet af DR Nyheder over telefonen og bestod yderst overbevisende med 40 rigtige.

Den giver et godt billede af, om man har en historisk og samfundsrelevant viden, og om man følger med i medierne.

ALEX AHRENDTSEN, DANSK FOLKEPARTI

– Det eneste rigtig svære var spørgsmålet med Sylfiden. Som paratviden er det ubrugeligt, men det drejer sig jo om August Bournonvilles balletter, som er noget enestående for Danmark. Så på den måde giver det god mening at have det spørgsmål med. Men det kan diskuteres, siger Alex Ahrendtsen.

Generelt synes han, at indfødsretsprøven er “aldeles glimrende”.

– Den giver et godt billede af, om man har en historisk og samfundsrelevant viden, og om man følger med i medierne. Det handler jo om, at man får stemmeret, og så skal man vide noget om det land, man bor i, siger Dansk Folkepartis kulturordfører.

Du kan selv tage testen ved at klikke på nedenstående link.

http://www.indfodsretsprove.dk

 

©  http://www.dr.dk/nyheder/politik/politikere-bestaar-indfoedsretsproeve-trods-balletproblemer

Lektor forstår ikke kritik af indfødsretsprøve: Man kan jo læse ‘teoribogen’

Langt de fleste spørgsmål i den nye indfødsretsprøve er “ganske basale”, og i debatten glemmer man, at der er rig mulighed for at læse op, før man tager testen, siger lektor.

download (2)
Mange danskere vil måske have svært ved at svare på, hvornår komponisten Carl Nielsen blev født, eller hvad Sylfiden handler om, men det er en del af den seneste indfødsretprøve

Er den seneste indfødsretsprøve for svær? Og er det unfair at forlange, at udlændinge skal kunne svare på historiske og kulturelle spørgsmål, som den gennemsnitlige dansker ikke kan svare på uden Googles hjælp?

Nej. Ikke hvis man spørger Michael Böss. Han er lektor i historie og samfundsvidenskab ved Aarhus Universitet, og han mener ikke, at diskussionen omkring prøven sker på et rigtigt grundlag.

– Journalisterne får nogen til at tage prøven – nogen kan, andre kan ikke – og så siger de, det er for dårligt. Journalisterne burde jo oplyse om, at der foreligger en bog på 144 sider, man kan læse og øve sig i, siger han og tilføjer, at man heller ikke går til køreprøve uden at have læst teoribogen.

– De historiske, politiske og samfundsmæssige spørgsmål er ganske basale, men der er visse spørgsmål, der virker overraskende og detaljerede. Især inden for det kulturelle, siger Michael Böss og nævner, som mange andre, spørgsmålet om den første Olsen Banden-film og komponisten Carl Nielsen.

Spørgsmålene om kultur og historie, som mange kløjes i, blev tilføjet, efter regeringen sidste år indgik aftale med LA, K S og DF om en indfødsretsprøve. Den erstattede den statsborgerprøve, som den tidligere regering næsten lige havde indført.

I indfødsretsprøven lyder det derfor, at ”Danmarks historie er vigtig at kende, hvis man vil forstå det danske samfund, som det ser ud i dag”, og at ”velfærdssamfundet, det politiske system, kulturen og hverdagslivet er resultater af en lang historisk udvikling”.

Grundlæggende synes Michael Böss, det er fornuftigt, at der nu igen er den slags spørgsmål med.

– I den sidste blev det taget ud, men jeg tror, det er vigtigt, at man kender historien bag mange af vores institutioner, hvis man skal have statsborgerskab.

  • Danmarks første indfødsretsprøve blev indført for 447 år siden.
  • I 1569 underskrev Frederik 2. en lov om ”nogle visse Vilkaar oc Artickler, som de Fremmede, der begære at bygge oc bo her i Rigerne, skulle indgaa”.
  • Prøven bestod af 25 sætninger ,”artikler”, som fremmede, der ønskede at slå sig ned i hans rige, skulle lære og eksamineres i.
  • Derefter skulle de sværge, at de var enige i dem. Hvis de nægtede, blev de beordret til straks forlade riget sammen med deres kone, børn og ejendom.
  • Ellers ville de blive straffet.
  • Tanken bag prøven var stort set den samme som i dag: For at blive dansker skulle man tilslutte sig de værdier, der gjaldt i det danske samfund.
  • Også dengang skyldtes prøven en frygt for, at muslimsk indvandring skulle forandre samfundet.
  • ”Muslimske sekter er aldeles adskilte og fremmede fra Guds kirke og menighed. De er Djævlen overgivet, såvel som andre sekter, som Vor Herre Jesus Kristi evangelium ikke anerkender.”
  • Loven blev skrevet efter reformationen i 1536.
  • Prøven skulle blandt andet sikre Danmark mod katolikker.
  • Kilde: Michael Böss – Lektor i historie og samfundsvidenskab, Institut for Kultur og Kommunikation, Aarhus Universitet

© http://www.dr.dk/nyheder/indland/lektor-forstaar-ikke-kritik-af-indfoedsretsproeve-man-kan-jo-laese-teoribogen

 

Jeg nægter at tage indfødsretsprøven

I stedet for en invitation til at blive dansk statsborger bliver jeg mødt med signaler om at holde mig så langt væk som muligt!

Dobbelt_statsborge_1034984a

Hvor var det godt, at du skrev din kronik, Luc. Der må være mange, der føler lige præcis på samme måde. Jeg er en af dem. Har også været i Danmark i 40 år. Jeg er dansk schweizer og schweizisk dansker. Ikke splittet, men dobbelt! Jeg holder med Danmark, når vi møder Schweiz i fodbold, men synes bestemt, at Federer er bedre end Wozniacki. Og højrepopulisterne, der hellere vil se flygtninge drukne end dele lidt af velstanden, er lige usmagelige i begge mine lande.

Jeg havde også set frem til langt om længe at få dobbelt statsborgerskab og på den måde kunne følge mit dobbelte tilhørsforhold op med to pas. Men om jeg vil udfylde sådan en test – efter i mange år at have bidraget til udvikling af de erhvervsrettede uddannelser i Danmark, deltaget i mange internationale projekter som dansk ekspert – ikke på vilkår.

Jeg skal sikkert også bestå en sprogtest, selv om jeg i efterhånden 40 år har levet af at skrive rapporter til ministerier, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger

Og det selv om jeg synes, at Peter Høegs ’Smilla’, Carstens Jensens ’Vi de druknede’ og Rifbjergs ’Amagerdigte’ faktisk er mere præsent hos mig end Dürrenmatt og Frisch, som jeg læste, da jeg gik i gymnasiet i Schweiz.

Og selv om Bornedals fejring af, at vi fik bank i 1864, står mindst så stærkt, som at Wilhelm Tell skød æblet af sin søns hoved. Jeg skal sikkert også bestå en sprogtest, selv om jeg i efterhånden 40 år har levet af at skrive rapporter til ministerier, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, på dansk altså.

Tænk, hvis det officielle Danmark henvendte sig til mig og andre, der har bidraget gennem et aktivt arbejdsliv, betaling af skat, deltagelse i bestyrelsesarbejde i skak- og tennisklub, med en invitation til at blive dansk statsborger i stedet for at møde mig med signaler om at holde mig så langt væk som muligt!

© http://pol.dk/3250583

Lærebog til danskertest rummer mange hundrede årstal

Deltagerne ved indfødsretsprøven skal gerne kunne huske mange årstal.

 

Var det i 1971, 1970 eller 1968, den første Olsen Banden-film havde premiere?

Levede komponisten Carl Nielsen fra 1865-1931, 1870-1940 eller var det fra 1892-1965?

Sidste uges indfødsretsprøve er blevet kritiseret for, at den mere tester deltagernes klæbehjerne end samfundsviden, når de blandt andet skulle svare på præcise årstalsspørgsmål som ovenstående.

Efter 1900 mødte den romantiske musiks harmonier modstand fra blandt andre Carl Nielsen (1865-1931)

Læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Over for kritikken har det lydt, at årstallene jo fremgår af den lærebog, som deltagerne opfordres til at læse inden prøven, hvor svarene rent faktisk fremgår. Men hvis deltagerne ikke har memoreret alle årstal i bogen, skyldes det måske, at der er temmelig mange af dem.

TALTÆTHED.  Ansøgere om statsborgerskab har mange årstal at holde styr på, hvis de skal bestå indfødsretsprøven. Som her på side 77 i lærebogen.Ifølge Politikens hurtige, uvidenskabelige og nok ikke helt præcise optælling, forekommer der således flere end 800 forskellige årstalsbenævnelser på de knap 150 sider. Fraregner man de gange, hvor årstal indgår i vendinger som for eksempel 1800-tallet og 1920‘erne, er antallet omkring 700 gange ifølge vores optælling. Det skal tilføjes, at der her i blandt er gengangere/gentagelser af årstal.

V-ordfører: Det er jo ikke Jeopardy

På side 81 i lærebogen fremgår oplysningerne om Carl Nielsen således i dette afsnit: »Efter 1900 mødte den romantiske musiks harmonier modstand fra blandt andre Carl Nielsen (1865-1931)«.

Svaret på Olsen Banden-spørgsmålet er omme på side 84 i afsnittet: »I perioden 1968-81 blev det til i alt 13 film om Olsen-banden«.

Også Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, har bemærket tal-tætheden i materialet og er også nået frem til 700 konkrete årstal.

»Og når du så for eksempel får et spørgsmål om, hvornår den første Olsen Banden havde premiere… jeg synes sådan set, det er et fair nok spørgsmål at stille, men når du så skal svare på, om det var i 1968, 1970, eller 1971, så kommer det altså så tæt på hinanden, at med 700 årstal oppe i hovedet, så bliver det altså svært lige præcis at ramme det rigtige årstal. Man skal være dansk statsborger. Man skal jo ikke deltage i finalen i Jeopardy«, lød det mandag fra Venstremanden på DR2.

Forvirring om Venstre linje

Om de mange prøvedeltagere får lov at tage prøven om, og om den i givet fald bliver nemmere, er dog fortsat et åbent spørgsmål.

Det var i tirsdags, der blev afholdt indfødsretsprøve landet over. Godt 2.400 var tilmeldt, og resultatet forventes først offentliggjort efter et par uger.

Politiken var dog op til i lørdags i kontakt med omkring 20 af de i alt cirka 50 prøveafholdelsessteder, og den samlede beståelsesprocent fra de 20 steder var på blot 32.

En stikprøve, der fik netop Jan E. Jørgensen og den socialdemokratiske indfødsretsordfører, Mattias Tesfaye, til i Politiken søndag at foreslå en ændret prøve, så beståelsesprocenten kan komme langt højere op. Samt at de dumpede skal have en ny, hurtig chance.

Siden er der dog skabt forvirring om Venstres linje, for samme dag forklarede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til TV2 Nyhederne, at der ikke skal ændres på sværhedsgraden i prøven. Men at hun er »villig til at se på«, om de dumpede skal have en ny prøve.

Politiken har forgæves bedt om Venstres samlede tilgang fra både Jan E. Jørgensen og Inger Støjberg.

© http://pol.dk/3252442

Støttepartier langer ud efter Venstre efter omstridt prøve

DF og LA er langt fra imponeret over regeringspartiets linje i sagen om dumpede i danskertest.

Afstemning_p__Fred_1035024y

Regeringspartiet, Venstre, har langt fra scoret point fra støttepartierne DF og LA efter weekendens postyr om den såkaldte indfødsretsprøve. Særligt indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen fra Venstre må lægge ryg til beskyldninger om ligefrem at være ‘talentløs’.

»Debatten virker helt munter. Komisk måske. Min indgang er, at regeringen må blive enig med sig selv. Venstres ordfører og minister kunne jo passende sætte sig ned og snakke om, om det er en debat, der skal være i det åbne rum, så længe man ikke er enig. Så det forventer jeg sådan set, man bliver, inden man spørger forligspartierne, hvad de mener om sagen«, siger indfødsretsordfører fra Liberal Alliance Leif Mikkelsen.

Misseren begyndte, da Politiken i weekenden kunne fortælle forskellige partiers indfødsretsordføre, at resultaterne fra omkring 20 af de i alt cirka 50 prøveafholdelsessteder viste en beståelsesprocent på kun omkring 32 pct.

Det fik både Jan E. Jørgensen og Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Mattias Tesfaye, til i Politiken søndag at slå fast, at prøven skal gøres nemmere, samt at de mange, der måtte være dumpet i tirsdags, skal have lov til at gå op til en ny, hurtig ekstraordinær prøve.

»Det har bestemt ikke været tilsigtet, at der skulle være så høj en dumpeprocent. Havde det været omvendt, så der havde været mellem 75 og 80 procent, der bestod, ville det være fint nok«, lød det fra Jan. E. Jørgensen, der fortsatte:

»Testen skal laves anderledes næste gang. Mange af spørgsmålene er gode nok, men problemet opstår ved spørgsmål, hvor man kan vælge mellem årstal, der ligger meget tæt på hinanden. Det, jeg vil bede ministeren bede styrelsen om, er at holde en ekstraordinær prøve, så man kan nå at komme på det lovforslag, man ellers ville være kommet med på«.

Støjberg: Sværhedsgraden skal ikke ændres

Politiken bad søndag forgæves om et interview med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg om sagen, men hun stillede dog gerne op i TV2 Nyhederne.

»Det skal være en svær test, og der bliver ikke ændret på sværhedsgraden i den. Om der så skal være mulighed for at komme op til en ny prøve, som man jo så selv betaler for selvfølgelig, og at man kan komme det lidt før end ellers planlagt, jamen det vil jeg være villig til at se på«, som ministeren forklarede.

Og det er de to udsagn, der vækker forundring hos ikke bare Leif Mikkelsen men i særdeleshed også hos Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe.

Første gang han skal stå på mål for den her aftale, så bliver han blæst omkuld, og så løber han ud over stepperne væk fra den her aftale på grund af en stikprøveundersøgelse

Christian Langballe

»Jeg spørger da mig selv, om Jan E. Jørgensen er enig med sin minister. Det har jeg en fornemmelse af, at han ikke er. Han er sådan lidt en ballonskipper, der er ude på egen hånd. Det tror jeg da, han er«, siger Langballe og skruer bissen på:

»Vi vil ikke have lavet den prøve om. Fordi I bringer en historie, hvor du – med al respekt – har været ude og ringe til nogen, og de så fortæller, at der er måske – måske ikke – nogle mennesker, der er dumpet, så griber han til, at nu skal det hele skal laves om. Det er bare talentløst, det synes jeg virkelig, det er. Det er en mærkelig måde at drive politik på, og det er derfor, jeg kalder ham en ballonskipper. Første gang han skal stå på mål for den her aftale, så bliver han blæst omkuld, og så løber han ud over stepperne væk fra den her aftale på grund af en stikprøveundersøgelse, som du har lavet. Jeg synes, det er noget pjat. Vi vil vil ikke have lavet den prøve om, og vi vil heller ikke være med til, at de skal gå op igen«, tordner Christian Langballe.

Det er de borgerlige partier og Socialdemokratiet, der efter valget i fjor har lavet de nuværende regler for tildeling af statsborgerskab, og i tirsdags var første gang, den nye indfødsretsprøve blev brugt.

DF: Vi har holdt os i skindet – indtil nu

Adspurgt, om DF som aftaleparti kan blokkere for at lade de dumpede gå op igen, hvis det er det, Inger Støjberg ender med at ønske, svarer Christain Langballe:

»Det drejer sig om armlægning; nu må vi se. Vi vil ikke være med til det. Sagen er jo bare, at hvis der sker det, at første gang, hvor aftalen skal stå sin prøve, så løber Venstre fra den, og ministeren siger noget andet, og det det er noget værre rod – jamen så er vi heller ikke med i aftalen. Så er den aftale der ikke mere. Vi kan da sagtens komme i tanke om nye stramninger, men vi har jo holdt os i skindet, fordi vi har lavet den her aftale. Vi kan sagtens finde steder, hvor der kan strammes op«.

Det har heller ikke mandag været muligt at få et interview med Inger Støjberg.

Jan E. Jørgensen har heller ikke ønsket at forholde sig til kritikken fra støttepartierne.

© http://pol.dk/3251050

Politikens læsere har også problemer med indfødsretsprøve

Flere end 30.000 læsere har taget prøven. Se, hvilke spørgsmål, der volder flest problemer.

 

Hvornår stammer Jydske Lov fra? Og hvornår havde den første Olsen-Banden film premiere?

Siden i aftes har læserne på pol.dk kunnet teste deres viden i de spørgsmål, som ansøgere om dansk statsborgerskab skal besvare som del af kravet for at opnå indfødsret.

Og noget tyder på, at en stor del af læserne må give den herboende franskmand Luc de Visme ret, når han trods 44 år i Danmark og stort forberedelsesarbejde, mener at prøven er for svær .

34.233 læsere har i skrivende stund taget prøven på politiken.dk.

Sammenlagt er der 71 procent korrekte svar. Med andre ord: 7 ud af 10 spørgsmål bliver besvaret korrekt.

Ganger man det op imod de 40 spørgsmål, prøven indeholder, betyder det, at politiken.dk’s læsere i gennemsnit får 28 ud af 40 rigtige. For at blive dansk statsborger skal man have 32 rigtige svar.

Vi har ikke mulighed for at se, hvor mange enkeltpersoner, der er bestået eller dumpet, ligesom vi ikke ved, hvor mange af de 34.233 læsere, der har taget hele prøven, men gennemsnitligt er der altså dumpekarakter til politiken.dk’s læsere.

Her ved siden af kan du se, hvilke spørgsmål, der har voldet læserne flest kvaler. Det sværeste spørgsmål handlede om et præsidentbesøg, hvilket kun 23 procent svarede rigtigt på.

SPOILER ALERT! Hvis du kører musen over cirklen, får du svaret på spørgsmålet

Politiker: Tåbelig prøve

Men bør det være en forudsætning for at blive dansk statsborger at vide, hvornår folkeviserne er nedskrevet?

Det vil Venstres medlem af indfødsretudvalget nu have undersøgt.

»Helt ærligt så bliver jeg lidt rystet over nogle af spørgsmålene«, siger Venstres retsordfører og medlem af indfødsretsudvalget Preben Bang Henriksen til DR .

Han understreger dog, at ansøgerene ved at sætte sig ind i det medfølgende kompendium har god mulighed for at forberede sig til prøven. Det handler altså ikke alene om paratviden.

Alligevel ønsker han nu, at indfødsretsudvalget og integrationsudvalget igen ser på prøven for at se, om man ikke kan finde »lidt mere samfundsrelevante spørgsmål«.

Enhedslistens Peder Hvelplund går skridtet viderer og kalder testen »tåbelig«.

»Hvorfor skal man vide, hvilken restaurant, der har fået tre Michelin-stjerner for at blive en del af fællesskabet i Danmark? Som om en flygtning har råd til at spise der«, siger Hvelplund til DR.

©  http://pol.dk/3245339

Støjberg åbner for ny chance til de dumpede i danskertest

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg vil »positivt overveje« at give de dumpede i danskertesten en reeksamen.

Folketingets_afslu_1033703y

Kandidaterne til et dansk statsborgerskab, der i tirsdags dumpede den hårdt kritiserede indfødsretstest, kan muligvis se frem til at få en ny chance.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), efter at Politiken har afsløret stikprøveresultater fra 20 af 50 prøveafholdelsessteder, der viser, at kun 32 procent af testtagerne bestod.

»Nu skal vi have gjort dumpeprocenten op, men vi må også kigge på, hvad det er, der gør, at folk svarer forkert. Er det fordi, at spørgsmålene er dårligt formuleret, eller fordi man ikke har forberedt sig godt nok«, siger Inger Støjberg til DR.

Mulig reeksamen til efteråret

Det samlede officielle resultat for de 2.446 personer, der var tilmeldt prøven, ventes først at være klar inden for 14 dage.

Socialdemokraternes og Venstres indfødsretsordfører siger til Politiken, at man dels ønsker at lempe prøven fremover, dels vil give de dumpede testdeltagere en ny chance.

Det sidste ser Støjberg positivt på:

»Så kan vi jo også overveje, om man skal give mulighed for en ekstra eksamen til efteråret. Det vil jeg overveje positivt«, siger hun.

Bliver ikke gratis

Ifølge TV 2’s oplysninger arbejder ministeriet allerede på at lave en slags reeksamen i august eller september. Men Støjberg ryster tilsyneladende på hovedet af Socialdemokraternes ønske om, at den nye prøve skal være gratis for testdeltagerne. Ifølge TV 2 fastholder Støjberg, at prøvedeltagerne skal betale normalprisen på 738 kroner.

Inger Støjberg har afvist at stille op til interview med Politiken om sagen.

Testen er blevet kritiseret for at indeholde kulturelle detailspørgsmål om, hvilket år komponisten Carl Nielsen blev født, og hvilket år den første Olsen-bande film havde premiere.

»Der er 40 spørgsmål, og op mod 10-15 spørgsmål er af en karakter, hvor man må stille sig selv spørgsmålet: Hvad er egentlig tanken med dem? De kræver paratviden på et detailniveau, hvor det nærmest bliver ligegyldigt«, siger formanden for De Danske Sprogcentre, Poul Neergård.

»Det er fair nok, at udlændinge, der søger dansk statsborgerskab, kender til markante, historiske begivenheder og personligheder som for eksempel Grundtvig. Men lige præcis at vide, hvornår de er født og dør, er ikke relevant«, fortsætter han til Ritzau.

32 rigtige for at bestå

Indfødsretsprøven består af 40 spørgsmål, hvor 32 rigtige er kravet for at bestå.

Da ansøgere om statsborgerskab sidste gang blev testet i deres viden, nemlig ved statsborgerskabsprøven i december sidste år, som den tidligere regering stod bag, bestod 93,5 procent af deltagerne.

Dengang bestod prøven af 30 spørgsmål.

© http://pol.dk/3250193