Lærebog til danskertest rummer mange hundrede årstal

Deltagerne ved indfødsretsprøven skal gerne kunne huske mange årstal.

 

Var det i 1971, 1970 eller 1968, den første Olsen Banden-film havde premiere?

Levede komponisten Carl Nielsen fra 1865-1931, 1870-1940 eller var det fra 1892-1965?

Sidste uges indfødsretsprøve er blevet kritiseret for, at den mere tester deltagernes klæbehjerne end samfundsviden, når de blandt andet skulle svare på præcise årstalsspørgsmål som ovenstående.

Efter 1900 mødte den romantiske musiks harmonier modstand fra blandt andre Carl Nielsen (1865-1931)

Læremateriale til indfødsretsprøven af 2015

Over for kritikken har det lydt, at årstallene jo fremgår af den lærebog, som deltagerne opfordres til at læse inden prøven, hvor svarene rent faktisk fremgår. Men hvis deltagerne ikke har memoreret alle årstal i bogen, skyldes det måske, at der er temmelig mange af dem.

TALTÆTHED.  Ansøgere om statsborgerskab har mange årstal at holde styr på, hvis de skal bestå indfødsretsprøven. Som her på side 77 i lærebogen.Ifølge Politikens hurtige, uvidenskabelige og nok ikke helt præcise optælling, forekommer der således flere end 800 forskellige årstalsbenævnelser på de knap 150 sider. Fraregner man de gange, hvor årstal indgår i vendinger som for eksempel 1800-tallet og 1920‘erne, er antallet omkring 700 gange ifølge vores optælling. Det skal tilføjes, at der her i blandt er gengangere/gentagelser af årstal.

V-ordfører: Det er jo ikke Jeopardy

På side 81 i lærebogen fremgår oplysningerne om Carl Nielsen således i dette afsnit: »Efter 1900 mødte den romantiske musiks harmonier modstand fra blandt andre Carl Nielsen (1865-1931)«.

Svaret på Olsen Banden-spørgsmålet er omme på side 84 i afsnittet: »I perioden 1968-81 blev det til i alt 13 film om Olsen-banden«.

Også Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, har bemærket tal-tætheden i materialet og er også nået frem til 700 konkrete årstal.

»Og når du så for eksempel får et spørgsmål om, hvornår den første Olsen Banden havde premiere… jeg synes sådan set, det er et fair nok spørgsmål at stille, men når du så skal svare på, om det var i 1968, 1970, eller 1971, så kommer det altså så tæt på hinanden, at med 700 årstal oppe i hovedet, så bliver det altså svært lige præcis at ramme det rigtige årstal. Man skal være dansk statsborger. Man skal jo ikke deltage i finalen i Jeopardy«, lød det mandag fra Venstremanden på DR2.

Forvirring om Venstre linje

Om de mange prøvedeltagere får lov at tage prøven om, og om den i givet fald bliver nemmere, er dog fortsat et åbent spørgsmål.

Det var i tirsdags, der blev afholdt indfødsretsprøve landet over. Godt 2.400 var tilmeldt, og resultatet forventes først offentliggjort efter et par uger.

Politiken var dog op til i lørdags i kontakt med omkring 20 af de i alt cirka 50 prøveafholdelsessteder, og den samlede beståelsesprocent fra de 20 steder var på blot 32.

En stikprøve, der fik netop Jan E. Jørgensen og den socialdemokratiske indfødsretsordfører, Mattias Tesfaye, til i Politiken søndag at foreslå en ændret prøve, så beståelsesprocenten kan komme langt højere op. Samt at de dumpede skal have en ny, hurtig chance.

Siden er der dog skabt forvirring om Venstres linje, for samme dag forklarede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til TV2 Nyhederne, at der ikke skal ændres på sværhedsgraden i prøven. Men at hun er »villig til at se på«, om de dumpede skal have en ny prøve.

Politiken har forgæves bedt om Venstres samlede tilgang fra både Jan E. Jørgensen og Inger Støjberg.

© http://pol.dk/3252442

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *