Lektor forstår ikke kritik af indfødsretsprøve: Man kan jo læse ‘teoribogen’

Langt de fleste spørgsmål i den nye indfødsretsprøve er “ganske basale”, og i debatten glemmer man, at der er rig mulighed for at læse op, før man tager testen, siger lektor.

download (2)
Mange danskere vil måske have svært ved at svare på, hvornår komponisten Carl Nielsen blev født, eller hvad Sylfiden handler om, men det er en del af den seneste indfødsretprøve

Er den seneste indfødsretsprøve for svær? Og er det unfair at forlange, at udlændinge skal kunne svare på historiske og kulturelle spørgsmål, som den gennemsnitlige dansker ikke kan svare på uden Googles hjælp?

Nej. Ikke hvis man spørger Michael Böss. Han er lektor i historie og samfundsvidenskab ved Aarhus Universitet, og han mener ikke, at diskussionen omkring prøven sker på et rigtigt grundlag.

– Journalisterne får nogen til at tage prøven – nogen kan, andre kan ikke – og så siger de, det er for dårligt. Journalisterne burde jo oplyse om, at der foreligger en bog på 144 sider, man kan læse og øve sig i, siger han og tilføjer, at man heller ikke går til køreprøve uden at have læst teoribogen.

– De historiske, politiske og samfundsmæssige spørgsmål er ganske basale, men der er visse spørgsmål, der virker overraskende og detaljerede. Især inden for det kulturelle, siger Michael Böss og nævner, som mange andre, spørgsmålet om den første Olsen Banden-film og komponisten Carl Nielsen.

Spørgsmålene om kultur og historie, som mange kløjes i, blev tilføjet, efter regeringen sidste år indgik aftale med LA, K S og DF om en indfødsretsprøve. Den erstattede den statsborgerprøve, som den tidligere regering næsten lige havde indført.

I indfødsretsprøven lyder det derfor, at ”Danmarks historie er vigtig at kende, hvis man vil forstå det danske samfund, som det ser ud i dag”, og at ”velfærdssamfundet, det politiske system, kulturen og hverdagslivet er resultater af en lang historisk udvikling”.

Grundlæggende synes Michael Böss, det er fornuftigt, at der nu igen er den slags spørgsmål med.

– I den sidste blev det taget ud, men jeg tror, det er vigtigt, at man kender historien bag mange af vores institutioner, hvis man skal have statsborgerskab.

  • Danmarks første indfødsretsprøve blev indført for 447 år siden.
  • I 1569 underskrev Frederik 2. en lov om ”nogle visse Vilkaar oc Artickler, som de Fremmede, der begære at bygge oc bo her i Rigerne, skulle indgaa”.
  • Prøven bestod af 25 sætninger ,”artikler”, som fremmede, der ønskede at slå sig ned i hans rige, skulle lære og eksamineres i.
  • Derefter skulle de sværge, at de var enige i dem. Hvis de nægtede, blev de beordret til straks forlade riget sammen med deres kone, børn og ejendom.
  • Ellers ville de blive straffet.
  • Tanken bag prøven var stort set den samme som i dag: For at blive dansker skulle man tilslutte sig de værdier, der gjaldt i det danske samfund.
  • Også dengang skyldtes prøven en frygt for, at muslimsk indvandring skulle forandre samfundet.
  • ”Muslimske sekter er aldeles adskilte og fremmede fra Guds kirke og menighed. De er Djævlen overgivet, såvel som andre sekter, som Vor Herre Jesus Kristi evangelium ikke anerkender.”
  • Loven blev skrevet efter reformationen i 1536.
  • Prøven skulle blandt andet sikre Danmark mod katolikker.
  • Kilde: Michael Böss – Lektor i historie og samfundsvidenskab, Institut for Kultur og Kommunikation, Aarhus Universitet

© http://www.dr.dk/nyheder/indland/lektor-forstaar-ikke-kritik-af-indfoedsretsproeve-man-kan-jo-laese-teoribogen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *